High Spirits Blog

Det første lille års tid med High Spirits



Nu er det så småt ved at være et år siden High Spirits slog dørerne op for den lille internetbutik. Firmaet blev registreret 3/2-14 og shoppen gik i luften et par uger senere. Derfor synes jeg også det er på sin plads med et lille tilbageblik og i et kommende indlæg, en snak om forventningerne til 2015.

Snot og skæg for High Spirits i 2014

Der var faktisk ikke så meget der gik skævt for High Spirits i 2014, men en af de største fordele ved at have sin egen biks er trods alt, at man kan være fuldstændigt lige så ærlig og hudløs som man har lyst til. Så lad os hurtigt kigge på det der gik knap så godt og det der kunne gøres bedre.

Design og brugervenlighed

Først og fremmest blev shoppen måske sat online en smule for tidligt. Designet er mildest talt ikke for kønt og hastigheden er heller ikke noget at råbe hurra for.

Det har altid været planen, at High Spirits skulle skille sig positivt ud ved netop design og brugervenlighed. Den målsætning er det ikke lykkedes at leve op til (endnu)! Så enkelt kan det sådan set siges. En lille efterrationalisering skal der dog være plads til – jeg er måske nok en ærlig virksomhedsejer, men jeg er trods alt stadigvæk et menneske. Så lad mig polere glorien en smule med et citat, frit parafraseret og stjålet fra Reid Hoffman (medstifter af LinkedIn).

Hvis du ikke er flov over den første udgave af dit produkt, har du været for lang tid om at sende det på markedet

Ud over design og hastighed er betalingsmuligheder også en vigtig del af brugervenligheden (eller manglen på samme) på en webshop. Her må jeg igen være ærlig og erkende, at der ikke er nok betalingsmuligheder på highspirits.dk som tingene er nu. Det skal dog lige tilføjes, at PayPal, ud over at være en utroligt sikker betalingsløsning, faktisk også er en virkeligt stærk og fleksibel løsning. PayPal giver mulighed for sikker kortbetaling med en række populere betalingskort, bl.a. Visa. Og det er netop i muligheden for betaling med Visa, at PayPals styrke ligger. For selvom løsningen i princippet ikke giver mulighed for Dankort-betaling, er danskernes foretrukne betalingskort i langt de fleste tilfælde en kombineret løsning (Visa/Dankort). Allerede tilbage i 2013 udgjorde andelen af Visa/Dankort ca. 80% af alle Dankort der var i omløb og sammen med de øvrige korttyper der modtages er PayPal derfor en utroligt brugbar og praktisk løsning for et overvældende flertal af de danske forbrugere på internettet. Men det ændrer ikke på, at PayPal stadigvæk er relativt ukendt i Danmark og jeg kan sagtens forstå hvorfor man som dansk forbruger er tilbageholdende i forhold til at benytte PayPal. Derfor skal der også tilføjes flere betalingsmuligheder hos High Spirits. Indtil dette sker vil jeg dog endnu engang understrege, at PayPal er en virkeligt sikker betalingsløsning og som forbruger har du fuldstændigt samme rettigheder og beskyttelse som ved dankortbetalinger. Derudover er du naturligvis også altid velkommen til at kontakte mig på kim@highspirits.dk, hvis der er noget du er usikker omkring eller har brug for hjælp i forhold til betaling hos High Spirits.

Det der gik godt for High Spirits i 2014

En af de største udfordringer ved at starte noget op fra bunden er alle de fejl der står i kø for at blive lavet. Men det er heldigvis også en af de helt store fordele. For hver eneste fejl og udfordring der opstår er en chance for at lære noget nyt, samtidig med man styrker sit produkt og virksomhed. Derfor er kan jeg også, uden videre ironi i stemmen, sige det først og fremmest var fejlene, smutterne og alle udfordringerne der har været den største succes i High Spirits første lille års tid ude i den store, virkelige verden. Lad mig dog understrege, at ingen fejl er gået ud over kunderne, selvom der har været rigeligt med fejl at tage af. Alle pakker er blevet afsendt inden for den lovede tidsramme, endda ofte hurtigere. Ingen fejlforsendelser, forkerte varer eller andre pakkefejl har fået lov til at slippe gennem nåleøjet. Og det er ikke alene en anden positiv erfaring fra det første års tid med High Spirits. Det er en opfyldning af det implicitte løfte, shoppen er baseret på og som den konstant skal forfølge fremover: Fejl kan og vil ske, men de må aldrig gå ud over kunden.

Det korte af det lange er ganske enkelt, at det første år har været fantastisk. Ikke fordi det har været en dans på roser. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der skal langes mange flere flasker over disken, før High Spirits bliver noget der bare minder om en økonomisk succes. Men fordi det har været en lang udvikling i den rigtige retning og derfor befinder virksomheden sig nu i en situation hvor der virkeligt kan tages fat og leveres forbedringer der kan mærkes for dig som forbruger.

3 tanker om "Det første lille års tid med High Spirits"

  1. Очередная презентация от фирмы
    Эпл состоялась14 сентября и продемонстрировала свету популярной серией смартфонов.
    Как и в минувшем году, в модели четыре разновидности:
    обычный mini, Pro и Про Макс. Какие нововведения присутствуют и какие отличаи от прочих моделей и iPhone 12
    в именно можно узнать в материале:

  2. Есть несколько версий происхождения значения «Блэкфрайдей».
    Первое повествование приписывает
    авторство заокеанским
    полисменам: в 60-е года 20го столетия, в период когда
    только стартует сезон распродаж, по шоссе,
    ведущим к крупным поселениям, нереально
    было проехать из-за пробок.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *