Opskrift: Sådan laver du slåensnaps og slåen-gin



Slåensnaps og slåen-gin
Billedet tilhører High Spirits.
Originalbilledet af slåenbærrene tilhører FreeImages.com/ivan cruz

Vi kan nok hurtigt blive enige om efteråret ikke ligefrem er den årstid, der gør sig selv nemmest at holde af. Sommerens fest og farver bliver, på ganske få uger, udskiftet med nuancer af brunt og mørke morgener. Vinterens sprøde luft, julehygge og nytårsfest synes uoverkommeligt langt væk og forårets re-boot er ikke engang på radaren. Men hvis man alligevel vover sig ud i naturen, sådan en kedelig efterårsdag, sker der faktisk en masse spændende ting. Naturens spisekammer er nemlig også åbent i efteråret og på hylderne finder man alt fra tragt-kantareller, til vilde æbler og havtorn. I denne omgang nøjes vi dog med at fokusere på slåen, de små, blommelignende bær hvis sæson strækker sig fra oktober til november.

Mere præcist skal det handle om hvordan man laver slåensnaps, slåen-gin og forskellige typer slåenlikør.

Grundopskriften og teknikken er sådan set den samme, uanset om du skal lave snaps, likør eller anden type spiritus med slåensmag. Derfor starter vi med snapsen og slutter af med den ultimative opskrift på gin-likør med slåensmag.

Grundopskrift på slåensnaps

Der findes utallige opskrifter på slåensnaps, med forskellige ingredienslister og teknikker. I nogle opskrifter tilsættes der sukker til snapsen. I andre skal du prikke de enkelte slåenbær med en torn, fra den busk de er plukket fra. Alle de husgeråd og lange ingredienslister skal du bare ignorere. For som med mange andre ting i livet, handler hjemmelavet slåensnaps om less is more.

Det eneste du skal bruge er modne (og klargjorte) slåenbær, en smagsneutral snaps, en lufttæt beholder og tålmodighed.

Du kan læse mere om hvordan du finder slåenbær, hvornår de er modne og hvordan du klargører dem via dette (link).

Du skal bruge:

En lufttæt beholder, der kan klare den stærke alkohol. Saftflasker i glas med patentprop eller sylteglas er særligt velegnede.

Slåenbær. Du skal have nok til at kunne fylde beholderen halvt.

Klar snaps. Mange foretrækker den milde Høker Snaps, andre den kraftigere Rød Aalborg. Det vigtigste er man vælger en relativt neutral snaps, uden for mange smagsnuancer.

Sådan gør du:

Først rengøres beholderen, der skal bruges til at lave udtrækket i. Da snapsen har et højt alkoholindhold er det ikke nødvendigt, at tilsætte konserveringsmidler. Men du skal sørge for beholderen er helt ren og fri for sæberester.

Derefter fyldes beholderen. Først halvt op med slåenbær og til sidst fyldes den helt op med snaps.

Nu skal snapsen bare stå og trække, et mørkt og køligt sted, mens du ca. hver anden dag holder beholderen på siden så indholdet kommer i bevægelse. Efter et par uger kan du nøjes med at “omryste” indholdet en gang om ugen.

Nogle nøjes med at lade snapsen stå og trække i 2-3 uger. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag. Jeg synes det bedste resultat opnås, hvis bærrene har ligget i snapsen mindst 2 måneder. Du kan altid justere sødmen senere, hvis den lange lagring har gjort snapsen en smule bitter.

Under alle omstændigheder anbefales det, at smage på snapsen efter 2-3 uger og igen efter 2 måneder.

Når snapsen har fået den ønskede grad af slåensmag, filtreres bærrene fra. Her kan man bruge en saftpose eller et kaffefilter, så snapsen bliver fin og klar.

Nu er slåensnapsen faktisk klar. Den vinder dog ved yderligere lagring og det anbefales, at lade den hvile et par uger inden man serverer den.

Hvis du synes snapsen er lidt bitter eller du bare har en sød tand, kan du justere sødmen ved at tilsætte sukkersirup. Det er hurtigere end at tilsætte almindeligt sukker og gør det nemmere at kontrollere sødmegraden. Du finder en opskrift på sukkersirup her (link). For at undgå snapsen bliver “udvandet” kan du lave en kraftigere sukkersirup med 2-3 dele sukker til 1 del vand i stedet for 1:1.

Men hvad nu hvis du ikke kan lide snaps? Ikke noget problem, du bruger bare en anden type spiritus.

Slåenvodka, slåenrom og andre typer spiritus med slåensmag

Slåensnaps er på mange måder en fantastisk opfindelse. Men det er også en ting der deler vandene. Fordi det er lavet på snaps, kommer man ikke uden om smagen af kommen og det er ikke alle der er lige glade for det krydderi. Det er der heldigvis råd for.

Det er nemlig kun din fantasi og personlige smag, der sætter grænser for hvilke typer slåenspiritus du kan lave. Som udgangspunkt egner de lyse typer spiritus sig bedst til at få tilført smag fra de lækre slåenbær. Du kan i princippet bruge enhver vodka, rom eller anden lys spiritus uden smag. Men jo bedre råvarer du bruger, jo bedre bliver resultatet også. Hvis du f.eks. bruger en premium vodka som Ketel One, eller en eksklusiv rom som Diplomático Blanco eller Abuelo Añejo, får du et langt mere fyldig og afrundet resultat end hvis du bruger discount-spiritus.

Du kan også bruge “brun spiritus” til at lave slåenudtræk med. Brandy/Cognac er et særligt populært valg, men en let Whisky, gerne irsk, kan også bruges. Det eneste du skal huske på er at vælge en spiritus med en relativt neutral smagsprofil. Spiritus der har fået tilført smag eller har komplekse smagsprofiler, som f.eks. røget Whisky, bliver sjældent bedre af at blive brugt til at lave slåenudtræk med.

Fremgangsmåden er fuldstændigt den samme, som ved slåensnapsen. Du fylder din beholder halvt med klargjort og modne slåenbær, fylder efter med din foretrukne spiritus. Efter 2-3 måneders lagring (med jævnlig “omrystning” af beholderen) filtrerer du bærrene fra. Efter et par ugers “hviletid” er din slåenspiritus klar til servering, men bliver kun bedre af at stå endnu længere. Og husk: da Moder Natur nogle gange leverer mere søde slåenbær end andre, skal du altid vente til sidst med evt. justering af sødmen med sukkersirup.

Bonus tip: Slåenbusken tilhører slægten Prunus, der også indbefatter mandel og abrikos. Derfor kan du fremhæve de marcipan-agtige noter ved at lægge et par knuste mandler sammen med slåenbærrene under lagringen.

Slåen-gin og slåenlikør

Slåen-gin er en klassisk engelsk tradition, der gør sig lige så godt og giver mindelser om en svunden tid, uanset om du nyder den som afslutning på en overdådig julemiddag eller i en forfriskende sommer-cocktail. Og hvad smager bedre og er mere nostalgisk end at kunne servere sin helt egen, hjemmelavede slåen-gin? Ikke ret meget.

Sipsmiths slåen-gin er naturligvis lavet med største respekt for de gamle traditioner og kun på de fineste råvarer. Køber du din slåen-gin hos High Spirits er prisen endda knivskarp og leveringen lynhurtig. Du finder Sipsmith Sloe Gin her (link). Men når det nu er så nemt at lave sin egen slåen-gin, hvorfor ikke væbne dig med tålmodighed og lave den selv?

Igen er grundopskriften fuldstændigt den samme, som når du skal lave slåensnaps. Der bruges blot gin istedet for snaps og så skal du have fat i noget sukkersirup. Du kan købe færdiglavet sukkersirup, men det er ingen sag at lave det selv. Du finder en opskrift på sukkersirup her (link) og det anbefales, at lave en kraftig udgave med 2-3 dele sukker, så “udvanding” af likøren undgås.

Du skal bruge:

En egnet beholder i passende størrelse. Saftflasker med patentprop eller sylteglas er særligt velegnede. Men enhver lufttæt beholder, i en pasende størrelse, der kan tåle den stærke alkohol kan bruges.

Modne og klargjorte slåenbær. Du kan læse mere om slåenbær, hvordan man klargører dem og finder ud af om de er modne her (link). Du skal bruge nok bær til at fylde beholderen halvt.

Gin, gerne London Dry. Her er der ingen grund til at være nærrig. Jo bedre gin du bruger, jo bedre bliver din slåen-gin. Sipsmith bruger deres prisvindende London Dry Gin, Geranium Gin er også et fremragende valg. Det vigtigste er dog du bruger en tør gin, der ikke er tilsat smag. gin-likør eller Old Tom Gin er altså udelukket.

Sukkersirup.

Evt. et par knuste mandler.

Sådan gør du:

Du starter med at rengøre beholderen. Da der bruges stærk alkohol, behøver du ikke tilsætte konserveringsmidler. Men sørg alligevel for at være grundig med rengøringen. Du kan evt. skolde beholderen med kogende vand (vær sikker på beholderen kan tåle det, så den ikke sprænger!).

Derefter fylder du beholderen halvt med de klargjorte og modne slåenbær, og fylder derefter helt op med gin. Her vil mange opskrifter bede dig om at tilsætte sukker. Det skal du lade være med. Moder Natur er dybt utilregnelig, så vi venter med at justere sødmen til allersidst.

Nu skal blandingen bare stå og passe sig selv et par måneder. Det eneste du skal gøre er, at se til din slåen-gin og blidt “omryste” beholderen engang imellem. De første 3 ugers tid kigger du til beholderen hver anden dag. Derefter en gang om ugen.

Efter 2-3 måneder er din slåen-gin så småt ved at være klar. Smag på den efter 2 måneder. Du skal ikke blive nervøs, hvis din slåen-gin smager lidt bittert. Det er bare garvesyren i frugterne, der er blevet trukket ud og vi justerer alligevel sødmen senere.

Når ginnen har fået den ønskede bærsmag, filtreres væsken fra og over i en flaske/beholder af passende størrelse. Først nu smager du din slåen-gin til med sukkersirup, så du opnår den helt rette sødmebalance.

Nu er din slåen-gin sådan set klar til servering og du kan drikke den let afkølet, over isterninger eller en lækker Sloe Gin Cocktail. Det anbefales dog, at lade den “hvile” et par uger inden servering og den bliver kun bedre, jo længere den får lov at stå.

Den lettere opmærksomme læser vil nu spørge “Jamen, hvordan laver man så slåenlikør?”. Den mere opmærksomme læser vil bemærke “Det har vi lige lavet”. I bund og grund er likør nemlig spiritus, der bliver tilsat sukker og det er lige netop hvad vi har gjort med vores slåen-gin.

Uanset om du har lavet slåenvodka, slåensnaps eller noget helt tredie, skal der altså bare tilsættes sukker og du har lavet slåenlikør.

Det er sådan set underordnet, hvordan du tilsætter sukkeret. Du kan f.eks. bruge helt almindeligt hvidt strøsukker, det tager bare lidt tid for sukkerkrystallerne at opløses. Men den mest praktiske løsning er at bruge sukkersirup. Hvis du bruger en hjemmelavet, kraftig sukkersirup, har du nemmere ved at ramme den rette sødmegrad og du skal ikke vente på krystallerne opløses.

Opskrifterne er udarbejdet fra Sipsmiths grundopskrift på slåen-gin, der findes på www.sipsmith.com.

7 tanker om "Opskrift: Sådan laver du slåensnaps og slåen-gin"

  1. Slåen er ved at være plukkeklare nu, 21. September, jeg plukkede masser af dem i går. Egentlig hedder det, at de skal plukkes efter den første nattefrost, men det tør jeg ikke vente på, enten er de plukket, eller ædt af fugle!
    Måske har det også noget med vores klima, at gøre. Vi forventer jo ikke nattefrost foreløbig.
    Mine plukkede slåen får en tur i fryseren i et par dage, så er de klar til at blive overhældt med den billige vodka fra Fakta eller Netto, det er den mest smagsneutrale af dem, og den er glimrende.

    1. Vi har ingen fuglearter i Danmark der spiser Slåen, selv ved snedække hvor kun Slåen er til rådighed, rører ingen fugl dem. Alt i vores Klima er efter mange hundrede år afstemt til årstidernes vækstmulighed, naturen, vækst og klima styres i forhold til hinanden også i forhold til de væsner der lever af naturen, for eksempel, Droslernes fødeemner Bær, de er så fint afstemt, at de giver føde over lang tid også om vinteren, passende til en standfugl. Slåen er ikke moden 21 september, og om de får frost i al evighed, bliver de ikke modne, sødere, eller giver saft af bare nogen hæderlig kvalitet. Al vor frugt er afstemt efter årstid i vort lands klima, uanset koldt eller varmt år, er Æbler , blommer, bær og anden frugt plukkeklar samme tid, dato også slåen, det er daglængde og lysmængde de forskellige tider på året der styrer slagets gang, et eksempel. Græs der blomstrer i 70 cm. højde, og klippes ned ved den halve væksttid og kun når 20 cm op, blomstrer på samme tig, daglængden er der. Al Natur er afstemt, indtil der indføres forstyrrelse i helheden, Det ser vi nu for første gang i nyere tid, Danmark har fået Vinmarker, Drosler og Stær ændrer fødevaner, sidst vi så det var i 1947, langvarigt snedække gjorde at bl.a. Musvågen blev udbredt over hele landet og i Nordtyskland hvor den ikke fandtes før, Solsorten fandtes ikke i hele DK tidligere, på grund af at flere af vore bærarter havde sin nordgrænse ved Viborg, For eks. Jordbær. Der er arter her som i Norge der stadig ikke har overskredet is grænsen fra sidste istid. Følg og læs naturen, det er den sande skrift, ikke bogen.

      1. Solsorte, drosler, ringduer etc. spiser gladeligt slåen, og det kan du i øvrigt finde ganske udmærket billeddokumentation på ved en hurtig Google-søgning 🙂

        Man kan så altid diskutere hvor meget de danske fuglebestande går til slåenbærrene, hvis/når de har adgang til andre fødeemner. Men det er altså ikke korrekt, at vi ikke har slåenspisende fuglearter i Danmark.

        Mvh
        Kim

        High Spirits

  2. De fleste skoegins man kan købe ligger med en alkoholprocent på 20-25 vol.
    Når vi laver den selv og anvender god det gin ligger den omkring de 40 vol.?
    Hvordan “udvander” vi slåenginen således den stadigvæk smager – men har en lavere alkoholprocent ?
    På forhånd tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *